Hvor langt vil du gå for at få succes?
Det er det grundlæggende spørgsmål, den nye danske ungdomsfilm "Remix" stiller landets unge og ikke mindst deres forældre. Éns valg - eller mangel på samme - kan nemlig få voldsomme konsekvenser.
Det oplever den 16-årige gymnasieelev Ruben, der pusler med sin egen musik hjemme i ungdomsværelset. En dag får han ved et tilfælde tilbudt en pladekontrakt, som han tager imod. For der kommer ikke flere chancer, som Rubens manager siger.
Derefter går det derudad, indtil den dag, hvor Ruben er fanget i mediemaskineriet. Og så begynder derouten.
En kynisk mediebranche
- Mediebranchen er benhård, og der er for lidt mad til for mange munde, forklarer filmens svenske instruktør Martin Hagbjer om baggrunden for sin film.
- Faldende pladesalg gør, at alle kæmper for at overleve. Menneskers liv, karriere og eksistens står på spil, forklarer Martin Hagbjer og advarer unge håbefulde stjernespirer mod at tage den hurtige vej til berømmelse.
- Det er i hvert fald en kæmpe risiko. Det er ligesom at lege med en håndgranat; hvis den sprænger får det voldsomme konsekvenser.
Læs mere på fyens.dk.
28.01.2008. 04:01
Dúné og Roskilde Festivalen modtager priser, når den største internationale musikmesse, MIDEM, afvikles i år med stor dansk deltagelse. Mere end 100 danske personer fra pladeselskaber, musikforlag og musikorganisationer mødes i Cannes for at handle med musik og udbygge internationale netværk. MIDEM løber af stablen d. 27.-31. januar. I år kommer der også fokus på den danske livescene, når Dúné modtager European Border Breakers Pris og Roskilde Festivalen modtager MIDEM Green World Award. Den danske deltagelse på MIDEM sker med økonomisk støtte fra Kunstrådet på 675.000 kr. Giordano Bellincampi, formand for Kunstrådets Musikudvalg, deltager i år på messen og udtaler: - Kunstrådets Musikudvalg støtter den danske deltagelse på MIDEM, fordi messen er en af de vigtigste platforme til at udbygge og styrke internationale netværk for den danske musikbranche. Når vi er til stede på MIDEM, er det for at være med til at udbrede kendskabet til dansk musik og fremme den danske musikeksport. Jeg synes også, det er glædeligt, at MIDEM ser ud til at orientere sig bredere. MIDEM har åbnet sig mere op over for koncertscenen med deres store talentsatsning og uddeling af grønne priser til fx Roskilde Festivalen. Det er 22. gang, at der er en dansk fællesstand på MIDEM. Med deltagelse af 107 personer fordelt på 64 selskaber fra den danske musikbranche er der fremgang i deltagerantallet for tredje år i træk. Den danske stand fungerer som mødeplatform for den danske branche, og danner som noget særligt i år også rammer om interviews med det unge danske rockband Dúné og en reception, hvor én af clubscenens erfarne drenge, Kenneth Bager, leverer musikken. MIDEM indledes hvert år ved en konference MIDEMNET FORUM 25.-26. januar, som i år sætter fokus på digitaliseringens betydning for musikbranchen. I år er én af hovedtalerne ved konferencen danskeren Janus Friis, der står bag computerprogrammerne Joost, Skype og Kazaa.
Læs mere på kunststyrelsen.dk.
25.01.2008. 08:27
Landsforeningen DMUB - Danske Musik- og Underholdningsbureauer har på sin generalforsamling valgt direktør Jerry Ritz, Hørsholm, fra koncert- og managementbureauet KulturKontakt.dk som ny bestyrelsesformand. DMUB blev stiftet i 2001 som erstatning for det tidligere FKD, da det viste sig, at der var behov for en moderne og tidssvarende brancheorganisation på dette område, da både kunstnere og arrangører har behov for professionel rådgivning.
Læs mere på ugebladet.dk.
Har du problemer med at forstå teksterne på de internationale musiknumre? Så lær engelsk nu og forstå hvad kunstnerne synger om!
23.01.2008. 07:48
Find lækre smykker hos BV Joing.