De dundrende og lokkende toner af elektronisk musik, som du kender fra natklubberne, bliver prisbelønnet til Danish DeeJay Awards '08. For danseglade klubhoveder og andre med interesse for elektronisk musik afholdes nu det 8. årlige Danish DeeJays Award-show for den mere up-tempo del af musikbranchen med dybe rødder i det danske klubmiljø. Siden awardshowets spæde start har det vokset sig stort, og sidste år meldtes der om udsolgt. Af de mest vindende kunstnere gennem tiden er Trentemøller, Safri Duo og Infernal. Og førnævnte Trentemøller (som ses på fotoet ovenfor sammen med den ligeledes nominerede Djuna Barnes under festlige omstændigheder til CPH Dox), som har indtaget Danmark og verden med blandt andet storhittet "Moan", spiller live til prisshowet.
Læs mere på aok.dk.
27.03.2008. 04:36
Find lækre smykker hos BV Joing.